Jeg er en kreativ nørd med stor passion for design og digitalt indhold. Jeg trives bedst med hovedet fuld af idéer og fingrene på tastaturet, der hvor jeg kan fordybe mig i grafisk design eller Content og glemme alt om tid og sted.

Med masser af energi og en skabertrang, der aldrig stopper, elsker jeg at udvikle visuelle identiteter, designe logoer eller bygge engagerende content-universer på sociale medier som TikTok. Jeg brænder for at skabe løsninger, der ikke bare ser godt ud, men også taler direkte til målgruppen og skaber reel værdi.

I min egen virksomhed har jeg forenet mine to største passioner – grafik og content – ved at producere indhold, der tager udgangspunkt i mit kreative arbejde. Det har ført til over 6.500 følgere og mere end 6 millioner organiske visninger, og vigtigst af alt, et fællesskab bygget på kreativitet og ægte interesse.

Når jeg ikke sidder foran skærmen, finder jeg ro i naturen, især på vandreture i bjergområder. Og så fylder fodbold en stor del af mit liv. Både min kæreste og jeg har spillet i mange år og følger stadig med i både ligaer og landshold med stor begejstring.